Som medarbejder hos Rezponz er din opgave, at sidde ved telefonen og besvare indgående henvendelser fra kunder, der har brug for hjælp og vejledning. Stemningen hos os bærer præg af, at vi er en ungdommelig arbejdsplads og at det sociale fylder rigtig meget i vores hverdag.
Hos Rezponz går vi også meget op i DIN udvikling, så du vil indgå i interne såvel som eksterne kurser, som er med til at sikre, at du får erhvervet dig faglige kompetencer, som vil være anvendelige i din fremtidige uddannelse/karrierevej.
Vi gør plads til både dig, som ser jobbet som et springbræt til din fremtid, men også dig som ser en mulighed for at skabe en karriere hos Rezponz.
Som Salgs- og kundeservicekonsulent ved Rezponz er det dit ansvar, at servicere eksisterende kunder, hos nogle af Danmarks største tele-, bredbånds- og energi-udbydere. Det er vigtigt at pointere, at det er kundeservice og IKKE telefonsalg.
Vi har dog afdelinger i virksomheden, hvor salg til eksisterende kunder indgår som en del af jobbet. Er du fristet af salgsarbejde, kræver vi ikke, at du har salgserfaring. Det vigtigste er, at du har mod og lyst til at udvikle dig indenfor området, så lærer vi dig resten.
Vi arbejder kontinuerlig med kompetenceudvikling af vores medarbejdere og derfor får du som kundeservicekonsulent hos os, ugentlie træninger indenfor kommunikation, salg, samtalestyring, lytteteknik, DISC profiler m.m., så vi hele tiden sikrer din udvikling.
Ligeledes har vi faste teammøder, hvor du sammen med dine kollegaer, laver fællestræning, sparringer og udveksler erfaring, så I sammen udvikler jer som team. Samt månedelige medarbejdersamtaler, hvor du sammen med din leder, fastsætter mål for din udvikling og træningsindsatser.
En ansættelse hos Rezponz giver dig de helt rigtige værktøjer og erfaring, som kan være med til at gavne dig i din videre karriere.
Bliv en del af et stærkt fællesskab
Hos Rezponz vægter vi fællesskabet højt. Vi hører ofte, fra medarbejderne, at fælleskabet hos os føles som en form for ''forlænget gymnasium.''Vi har masser af spontane og sjove aktiviteter - herunder fede julefrokoster, sommerfester og fredagscaféer. Derudover afholder vi to gange om året ''firma CS'' både internt, men også i eksterne tuneringer, hvor vi dyster mod andre virksomheder. Måske du skal med på holdet?
Nej, du skal ikke være telefonsælger.
Som salgs- og kundeservicekonsulent vil din opgave bestå af at besvare telefoniske henvendelser fra tele-, bredbånds- eller energi-kunder. Dette betyder, at dine opgaver bl.a kan bestå i at fejlrette, håndtere opsigelser, regnings- og klagebehandle m.v. Du skal også forstå kunders behov og kunne sælge relevante løsninger til eksisterede kunder.
Hos Rezponz har vi valgt at vores fuldtid er fleksibel. Derfor har man som medarbejder mellem 25 og 48 timer ugentligt.
Vi skal være vores kunders fleksible samarbejdspartner, hvilket betyder at timeantallet kan være svingende. Vi ønsker, at vores hverdag er fyldt med liv og energi og derfor har vi et stort fokus på vores medarbejderes ve og vel og det betyder, at vi også er fleksible omkring vores arbejdstider.
Kundeservice kan være et krævede job, så det er vigtigt, at give plads til fritid og opladning, hvorfor vi altid forsøger at imødekomme vores medarbejderes ønsker omkring timer.
Arbejdstiderne kan variere. Vi har opgaver, hvor kundernes åbningstid er er 07:00-23:00 og andre opgaver med åbningstider der hedder 08:00-16:00. Vi forsøger altid at placere medarbejdere i de rigtige afdelinger så arbejdstiden også passer ind med fritiden.
I løbet af de første 4 uger af din ansættelse skal du gennemgå et uddannelsesforløb, som igennem flere år er blevet tilrettet og finpudset, for at sikre bedst mulige læringsvilkår for vores nye medarbejdere.
Hos Rezponz er vi ikke i tvivl om, at medarbejderne er vores bedste ambassadører og det er også dem, der kan blive dine kommende kollegaer. Se videoerne og hør hvad medarbejderne synes, om at arbejde ved Rezponz og om deres job som salgs- og kundeservicekonsulenter.
Hvis du føler dig klar til at tage udfordringen op, så send os en ansøgning! Vi garanterer dig en fed arbejdsplads med gode kollegaer, seriøs oplæring og fokus på din udvikling hele vejen igennem!
Den største og mest vigtige ressource hos Rezponz er uden tvivl vores medarbejdere. Vi vil være de bedste til at ansætte de helt rigtige medarbejdere. For at gøre dette, har vi bl. a. kortlagt hvilke personlighedstræk og hvilke evner, der hænger sammen med succes som medarbejder hos Rezponz. Du vil derfor i forbindelse med din ansøgning, blive bedt om at besvare en test (varighed på ca. 20 minutter).
Rezponz A/S
Kristinevej 2
9000 Aalborg
Tlf.: 96 30 19 30
Email: info@rezponz.dk